Begår du også denne her fejl i januar?

Uh januar. Et nyt år - en ny dig. Tid til at opgradere dig selv; både fysisk og mentalt. En frisk start. 

Komme i gang med at træne igen.

Måske lige at skære lidt ned på det hele på kostfronten.
December var rimelig gavmild jo.

Du skal spise sundt. 

Ingen kulhydrater. Eller fedt. Hvad er det nu de siger man skal undgå? I hvert fald sukker. Og måske brød også. Der er jo gluten i. Det er også usundt siger de..

Måske en hurtig kur? Bare lige en måned med helt striks kost, så du kan smide julesulet. Eller.. Julesulet er det vel ikke. Det meste af sidste år ville du jo også gerne tabe dig..

Men NU. Nu er det nu. Det perfekte tidspunkt. Alle andre er alligevel også på kur, det gør det hele så meget desto nemmere.

Men hvad sker der når du går ‘all in’ på restriktioner, kostregler og kure?
Hvad er der sket de andre gange? Har du kunne fastholde det?

Hvis nej, er det så ikke tid til at prøve noget andet?

Tager du på af din slankekur?

Mit mantra er at hvis du gør det du altid har gjort, så får du det du altid har fået.

Og hvis du igen og igen bliver ved med at lave restriktioner for din kost med håbet om en ændring - men i stedet ender med at crave en masse og overspise til sidst - uden egentlig at have nået dit mål, jah, så giver det måske mening at ændre approach?

Jeg kender det godt. Jeg har selv været der. Mange gange. 

Følelsen af katarsis når jeg gik på en ny kur.

Følelsen af at nu er det tid, en ‘ny, forbedret mig’ er in the making. 

Desværre holdte det sjældent mere end et par dage. Måske et par uger.

Men følelsen af fiasko når kuren fejlede var altoverskyggende. Det føltes som om min rygrad var ikke eksisterende.

Udfordringen er, at det slet ikke handler om rygrad.

Det handler om helt basal adfærdspsykologi.

De undersøgelser der er foretaget på adfærd efter endt slankekur tyder på, at restriktioner trigger overspisning.
Og at resultatet for de fleste mennesker efter endt kur er, at de tager lidt mere på end de tabte.

Måske er det tid til at prøve noget nyt?

Måske noget du rent faktisk kan - og vigtigst af alt har lyst til at fastholde.

Måske er det tid til at kigge på hvad der gør, at du får spist mere end du har behov for.

Eller at kigge på hvorfor du ikke får bevæget dig ligeså meget, som du (måske) gerne vil - og hvad der skal til for at det kommer til at ske. 

Måske giver det mere mening at kigge på én enkelt vane som ville gøre en stor forskel i din hverdag. At fokusere på denne vane indtil du føler at det fungerer for dig - og hvis du derefter er klar til det, at introducere endnu en ny vane (samtidig med at du fastholder den første). 

Jeg håber at du har lyst til at prøve noget nyt. Noget nyt i rejsen på at give slip på madstress, dårlig samvittighed og måske overspisning som resultat af restriktioner og kure.

Jeg håber også at du er kommet godt ind i det nye år.

Husk at du altid er velkommen til at skrive til mig, hvis du har spørgsmål eller noget, du har lyst til at dele.

Kærlig hilsen og god energi

- Celestine

Forrige
Forrige

Jeg bliver så glad når...

Næste
Næste

Hvad skal der til, for at du har det godt i din egen krop?