Sådan får du rygraden tilbage (og kroppen du drømmer om)

Det er mandag. Du er SÅ klar til at leve sundt. Igen. For weekenden stak lidt af.. Lidt for meget af.. 

Men det var jo hyggeligt og det smagte godt. Det var det hele værd. Og nu var du jo startet, så kunne du jo lige så godt spise ALT det du havde forbudt dig selv i løbet af ugen. Nu kunne du lige så godt fortsætte..

Mandag morgen rammer lidt som sådan en bootcamp-start; du er træt af dig selv og din ‘manglende rygrad: “hvorfor fanden kan jeg ikke bare stoppe igen? Bare spise lidt. Og så stoppe igen”. Men i dag. I dag er det slut. Du er tilbage til rutinerne og klar til igen at være ‘sund’.

Måske underspiser du, fordi du ved at du fik riiiiigeligt i weekenden. Måske lever du primært af kød og grøntsager, for “det er jo sundt”? Måske har du en kostplan du ‘hopper tilbage på igen’?

Uanset hvad du gør, så virker det ikke. Ikke på den lange bane. Ikke før du indser at sundhed ikke handler om at være på striks diæt, forskellige former for faste eller detox-kure.

Du skal indse at det ikke handler om din manglende rygrad. Det handler om om dine mange års oparbejdelse af forbud, dogmer og regler for dig selv. Det er hele din forståelse af ‘forbudt og tilladt’, ‘straf og belønning’ der gør det ‘forbudte’ så meget mere spændende, når du slipper tøjlerne. Og det har du brug for: at slippe tøjlerne for en stund. Få lov til at skeje lidt ud.

De forbud og regler er også årsagen til at du bliver nødt til at have det hele når du endelig går igang: “for denne gang er det sidste gang – aldrig mere!”.

Det er så svært for os at slippe kontrollen og reglerne, fordi vi er så uendeligt bange for at vi så bare går bananas og spiser til vi revner. Bliver tykke. Det interessante her er at det næppe er det der sker. For ved du hvad? Når det forbudte bliver tilladt, så er det faktisk ikke så interessant mere.

Nej nej, jeg ved godt at du måske ikke tror på mig lige nu – jeg stolede heller ikke på folk der sagde sådan noget til mig engang: “Næææh – det kan godt være at det gælder for andre. Men det gælder altså ikke for mig – jeg er et madøre af natur; jeg har brug for rammer ellers bliver jeg fed.” This girl can eat! Men det skulle faktisk vise sig ikke at være helt sandt. Altså jo, jeg kan stadig spise – men jo mere mine regler og forbud ryger ud af vinduet, des mindre overspiser jeg.

En klient jeg har fået lov til at følge med på rejsen hos, skrev for et par uger siden til mig:

“Der er i øvrigt sket noget underligt – jeg har dog kun observeret det i en uge, så det er stadig lidt tidligt at udlede noget af: jeg synes jeg snacker mindre, når jeg ved, at jeg godt må. Jeg har gerne forskellige slags nødder liggende og har også lavet mig en art daddel/peanutbutter-bar, der bare ligger i fryseren og venter. Jeg synes ikke jeg har været ligesåmeget i køkkenskabene og fryseren i denne uge. Den menneskelige psyke er en underlig størrelse, så det holder jeg lige lidt mere øje med :-)”

Jeg kan tilføje at det nu er lidt over 3 uger siden og da jeg talte med hende i onsdags var status den samme; mindre snacking og færre cravings. Men hey – hun har jo også plads til at spise det, når hun har lyst til. Har hun lyst til tirsdag aften at spise Ben & Jerrys, så er det okay med mig. Bare hun også sørger for at få sin morgenmad, protein til hovedmåltiderne og sine grøntsager fordelt over dagen. Det jeg kalder ‘fundamentet’ er i orden.

Og det er lige netop det der sker når fundamentet er i orden, når du sørger for at give din krop det den har brug for – og samtidig tillader dig selv at spise det du har lyst til, når du har lyst. Så minimerer du potentielt risikoen overspisning, skyld, skam og dårlig samvittighed. 

For er der én ting mad IKKE skal forbindes med, så er det skyld og skam.

Og hvis du slår dig selv oven i hovedet over at din 'mandags-bootcamp' faldt til jorden i går kl. 16 - så ved du nu, at det nok slet ikke handlede om din rygrad.

Spørgsmålet er om det ikke er ved at være tid til at sadle om?

Nyd dagen - og husk at hvis du bliver ved med at gøre det du altid har gjort, så får du det du altid har fået.

Kærlig hilsen

- Celestine