Om at fejlernære sine behov med mad

 
how-to-avoid-stress-eating-header.jpg
 

Jeg ved at du godt ved (alt om) hvordan du 'spiser sundt'.

Jeg ved at du ikke har brug for mere viden om 'sundhed' for at tabe dig.

Det der afholder dig fra at nå dit mål om vægttab, er 'alt det andet'.

Den der halve plade chokolade du indhalerer tirsdag aften foran fjerneren, fordi du er udkørt og har brug for 'noget rart' intravenøst.

Den der pose Haribo Mix du selv 'makulerer' torsdag eftermiddag på arbejdet, fordi du er maxpresset på deadlines og din chef opfører sig som en idiot.

Eller den der bøtte Ben & Jerry's du støvsuger uden egentlig rigtig at smage på den - fordi du endelig er alene hjemme og du kan spise den uden at nogen ser eller kommenterer på det.

Måske du har andre lignende scenarier? Altså de der hvor autopiloten sætter ind og du spiser på alt andet end sult eller reel lyst?

Vejen til dit vægttab er ikke at du skal vide mere om sundhed. Eller at du skal stoppe med at spise sukker, afholde dig fra brød eller gå på juicekur.

Vejen til dit vægttab er at du skal lære at gennemskue dine egne mønstre. At se og anerkende de andre behov du ganske ofte søger at dække med mad.

Og at dække de behov med det der reelt er brug for - istedet for at fejlernære dem med mad.

Har du brug for at dele tanker - eller har du nogle spørgsmål, er du altid velkommen til at skrive til mig.

Kærlig hilsen

- Celestine

Forrige
Forrige

"Jeg spiser faktisk rigtig sundt, jeg forstår ikke, hvor det går galt?"

Næste
Næste

Derfor virker slankekure sjældent ret lang tid af gangen