Når du vågner om morgenen og gårsdagens madindtag rammer dig som en mavepuster..

Kender du det?

Du vågner op - og det første der slår dig er utilpasheden i din krop. I din mave. Du madscanner dagen før.

Hvor 'galt' gik det egentlig?

Det gik galt. Et regulært snack-attack var hvad der ramte dig aftenen i før. Du var træt. Autopiloten satte ind. Og det skete ligesom bare.

Ååh, hvorfor kan du ikke bare finde den der rygrad frem?

Hvorfor er det så svært bare at holde fast i de 'sunde vaner'? Hvorfor skal du altid spise alt det crap?

Hvorfor kan du ikke kontrollere dig selv når nu alle andre kan?

Det gik jo lige så godt...

Med det er jo det sukker.. Du må være sukkerafhængig, ikke sandt? De siger at det er lige så vanedannende som kokain jo! Det kræver en kold tyrker.

Du kan godt. Kom nu! Op på hesten. Nu er det nu. Ikke mere sukker. Og heller ikke mere brød - du kan jo ikke styre det. Og så er det bedre helt at lade være.

Kød og grønt er vejen frem, har du læst. Og hvis du bare kan blive din sukkerafhængighed kvit, så er du rigtig langt. Så er det intet problem. I dag er dagen hvor du starter. Igen..

Du holder fast. Benhårdt. Du får en super sund morgenmad. Og du er knivskarp til frokosten; kun kød og grønt.. Og du takker endda nej til kage. Fordi du er på en mission. Og du kan godt.

Men så.. Så rammer eftermiddagstrætheden. Du er overvældet. Kan ikke overskue en skid. Du er sulten. Og du craver. Alt.

Og du spiser. Alt.. Autopiloten er sat ind. Igen..

Kender du denne her trummerum? Du er langtfra den eneste. Vi er mange der har taget den tur. Mange gange..

Men sagen er den at det ikke handler om din rygrad. At der ikke findes sukkerafhængighed. Og at restriktioner nok aldrig bliver din løsning på dine udfordringer.

Måske handler det netop for dig om at slippe restriktionerne. Om at finde ud af hvorfor det går galt? Hint: for lidt kulhydrat til for eksempel frokost trigger ganske ofte snack-attacks hos mange kvinder senere på dagen (er min erfaring). Det samme gør stress og aftentræthed.

Så.. Måske handler det ikke om hvad du skal fjerne fra din kost. Måske handler det om, hvad du skal tilføre? Og måske handler det om at kigge på årsagen til at det går galt - igen og igen?

Jeg lover dig: det handler ikke om dig, ej heller din rygrad (eller mangel på samme, som du tror). Det handler måske nærmere om at din hverdag og dine vaner trænger til et selvkærligt serviceeftersyn af dig selv :-)

Kærlig hilsen

- Celestine