Dit feed er dit ansvar
Når du fylder dit feed med forskellige profiler, vælger du også, hvad du gerne vil fylde din bevidsthed med.
Det betyder, at hvis du fylder dit feed med veltrænede kroppe ‘for motivationens skyld’, så er du også mere tilbøjelig til at have den overbevising, at det er ‘normalt’ at se ud på en bestemt måde.
Og mens der absolut ikke er noget i vejen med, at følge folk du finder inspirerende, så er det virkelig vigtigt at være bevidst om, at det udsnit af folk og kroppe du ser på din skærm, næppe er repræsentativt for det brede udsnit af befolkningen.
Samtidig påvirker du også algoritmen således, at du i dit ‘udforsk-feed’ vil få endnu mere ‘fitspo’ (læs: forkortelse af fitspiration som er en sammentrækning af ‘fit’ og ‘inspiration’) á la mad, træning og kroppe målrettet ‘det veltrænede krops-fokus’, hvilket i endnu højere grad kan understøtte din oplevelse af, at det ‘er sådan verden ser ud’.
Det er en meget fin balancegang mellem, at føle sig ‘inspireret og motiveret’ til at føle sig forkert og ‘ikke fit nok’ til f.ex. at have lyst til at gå på stranden og vise den krop, fordi det føles som om alle andre ser ud på en bestemt måde, som du måske ikke selv føler, at du gør.
Hvis det giver dig en følelse af utilstrækkelighed eller utilfredshed med din egen krop at følge bestemte profiler, kan det altså godt give mening at overveje at ‘rydde lidt op’. At rydde op betyder ikke, at du skal slette alt og alle der har med ‘fitspo’ at gøre - blot at være opmærksom på, hvilke profiler der demotiverer dig mere, end de motiverer dig, fordi de efterlader dig med en følelse af utilstrækkelighed.
En anden måde kan være, at supplere dit feed med ‘andre hobbyer’, så du får mere diversitet i dit feed. Ex at følge profiler der har et helt andet fokus end krop, kost & træning. På den måde vil du også opleve, at dit ‘udforsk-feed’ ændrer sig - og dermed potenielt bidrager til at flytte lidt af dit fokus til andre ting i livet, du godt kan lide😊