Jeg kan jo ikke stole på mig selv - og jeg kommer ikke til at gennemføre.

Sådan havde jeg det i mange år ovenpå år med mange fiaskoer (føltes det som) på slanke- og sundhedsfronten.

Jeg havde en følelse af, aldrig rigtig at kunne fuldføre noget, at have ‘rygrad som en regnorm’ og ikke at kunne stole på de aftaler, jeg lavede med mig selv.

Hver gang jeg satte mig noget for, var det kun et spørgsmål om tid, før jeg kastede håndklædet i ringen.

Endnu en diæt jeg ikke kunne holde. Endnu et ambitiøst træningsprojekt droppet. Endnu et vægttabsmål ude af sigte.

Undervejs i min proces mod mere ro og fleksibilitet omkring mad og spisning begyndte jeg at forstå, at problemet ikke var, at jeg ikke kunne stole på mig selv.

Problemet var, at jeg satte barren urealistisk højt. Ofte efter et mål jeg mere eller mindre havde ‘trukket ud af røven’ (undskyld mit franske).

F.ex havde jeg i flere år et mål om at veje 60 kg. Tallet hang nok sammen med min vægt omkring 3.G. Jeg gik på dødsdiæter - ramte 63 kg, endte med at overspise (fordi restriktion triggede overspisning) og endte på 65 kg igen. Jeg følte mig som en kæmpefiasko, fordi jeg ikke kunne nå mit mål (og jeg ville nok have haft et rigtig svært dengang med at vide, at jeg 10 år senere ville veje endnu mere). 

Tallet var ‘opdigtet’ (funderet i en ikke-fuldtudvokset teenagekrop) men alligevel så tæt på realiteten, at det ikke føltes urealistisk. Det var bare ikke realistisk for mig - fordi det, jeg skulle gøre for at nå dertil, ikke stemte overens med, hvordan jeg ellers gerne ville lave mit liv.

Den uholdbare tilgang med restriktioner bidrog heller ikke gunstigt til processen.

At sætte arbitrære mål, som ikke er funderet i realiteten, vil ofte bare resultere i en følelse af fiasko og ikke at kunne gennemføre noget.

Jeg fandt ud af, at jeg faktisk er god til at eksekvere på og overholde aftaler med mig selv. Så længe de er realistiske ift mine ressourcer (tid, overskud, genetik etc) - og bidrager med værdi for mig at gøre i mit liv.

Kan du genkende dig selv i min historie, kan det være værd at overveje, om det slet ikke er din rygrad den er gal med?

Måske din barre bare er sat for højt ift hvad der (lige nu) giver mening for dig at gøre i dit liv?😊