At spise mere end du har behov for (eller måske ‘tænker, at du har lyst til’) er faktisk ‘helt normalt’ af og til.

Arbejdet med mere ro omkring mad og spisning handler ofte ikke om mad, men om alt det der influerer på vores forhold til mad.

Selvom det er rart (og på sin egen måde vigtigt) at føle sig godt tilpas i sin egen krop, så handler livet om mange andre ting end at ’se ud’.

Det handler om…

Af og til får jeg meldinger fra klienter, der tidligere har været i et forløb hos mig. Måske lige en status på hvordan det går eller refleksionsdeling omkring opture eller udfordringer i processen.

Jeg sætter altid virkelig stor pris på de mails, fordi jeg ved at processen efter forløbet er lige så vigtig som selve forløbet.

Det er ikke en ny lynkur.
Det er ikke regler, der skal overholdes.
Det er ikke et nyt ideal.

Det kan være svært at omsætte teori til praksis på egen hånd. Og det kan føles både overvældende og (måske for nogen) lidt som en fiasko ikke at kunne ‘lykkedes’ med det.

Især i en social medie-kultur hvor der hver dag bliver leveret så meget godt, gennemarbejdet content og så mange værktøjer lige til at ‘gøre brug af’.

Jeg møder ganske ofte nogen, som godt ‘forstår teorien’ og har alle værktøjerne ved hånden, men som ikke føler, at de helt kan omsætte det til praksis på egen hånd (endnu).

Fredag. Det betød ugens ‘helle fra slankekur’.

Ro omkring mad og spisning tager tid.

At have behov for noget sødt efter din aftensmad er hverken unormalt eller forkert, det er et naturligt element i sensorisk mæthed.

Når vi er i en proces med henblik på forandring, kan det være nemt at have en opfattelse af, at den primært skal indeholde fremgang og sejre. Men.

Her får du fire redskaber og remindere, der måske kan gøre det lidt nemmere for dig at navigere i.

“Det giver jo ikke mening, du vælger buffet, når du ikke spiser mere?”. Det har vi debateret et par gange herhjemme.

“Jeg forstår idéen med det her ‘elsk dig selv som du er’, men jeg er der altså ikke. Jeg vil gerne tabe mig fordi jeg ved, at jeg bliver gladere og mere tilpas i min egen krop, når mit tøj sidder bedre” (Citat: mange kvinder jeg taler med)

Appetit er en ret dynamisk størrelse. Jah, vel egentlig hele kroppen. Den svinger altid. Lidt op. Lidt ned. I perioder er udsvingene større, i andre lidt mindre.

Kender du også det der med, at grønt godt kan være ‘lidt besværligt’ at spise? At det ligesom er nemmest at få spist, når andre har tilberedt det for dig? Så kommer der altså lige et par ‘fif’ til, hvordan du kan gøre det nemmere at få spist mere af ‘det grønne’ (læs: både frugt og grønt).

I mandags lovede jeg at dele et par områder, som måske kan være relevante for dig i en tid, hvor det føles som om, at hverdagen er vendt på hovedet. Here goes.

I de her dage har jeg en del coachingsamtaler med klienter via Skype.

Det har jeg fordi skiftet i hverdagens rutiner påvirker både møfle- og spisevaner og for mange er det derfor rart lige at få vendt eventuelle udfordringer og at sparre omkring værktøjer i en tid, hvor det føles som om, at hele hverdagen er vendt på hovedet.

Af og til kan man godt have en følelse af, at være ’kørt lidt af sporet på sundhedsfronten’ 🤯

Det kan opleves som, at de gode vaner, du tidligere trivedes så fint med, for en stund føles uendeligt langt væk.

Det er ikke unormalt at noget ’livsændrende’ kan bringe én ud af kurs; ændringer på job-fronten, flytning, ny kæreste eller et brud - eller at miste én du holder af. Andre gange er det ’bare’ højtider, ferie - eller livet generelt🤷🏽‍♀️

Når jeg snakker med klienter om vægttab og æstetiske forandringer, spørger jeg som regel også ind til, hvordan resten af familien ‘ser ud’.

Oftest kommer der et svar á la: “Min far er slank. Min mor - og også min mormor faktisk - har samme kropstype som jeg har; vi har tendens til [indsæt selv familie-kropskendetegn]”.

Hvis du længe har haft et lidt svært forhold til mad, kan tanken om at bruge tid på at få et mere roligt og fleksibelt forhold til mad virke helt overskuelig.

Som udgangspunkt kan det måske faktisk virke mest fristende, at fastholde dit gamle mønster med madregler og restriktioner, fordi det er en form for kontrol, som kan føles tryg.

Også selvom du godt kan mærke, at det er det helt modsatte, du egentlig har behov for; altså færre madregler og mindre kognitiv kontrol.